Tidligere verdensetter beretter om svær tid efter graviditet: Jeg skammede mig over min krop
Selv om Osaka mentalt virkede oven på, da hun begyndte sit comeback i januar i år, var det ofte en anden historie uden for banen, hvilket hun fortæller om i et langt indlæg på sociale medier.
Osaka deler i opslaget også en række billeder, der viser udviklingen i hendes figur under - og efter graviditeten.
"Der var øjeblikke i år, hvor jeg følte mig virkelig skamfuld over min krop," skriver den tidligere verdensetter på Instagram. "For eksempel, da jeg skulle have figursyet tennistøj på lol."
Osaka indrømmer at hun havde "overvældende trang til at dreje uret tilbage - med henvisning til forventningen om, at nybagte mødre hurtigt skal være i stand til at få den krop som de havde før graviditeten tilbage.
"At se andre mødre tilsyneladende tabte vægt umiddelbart efter at have fået deres barn skabte en forventning, som jeg overførte til mig selv " fortsætter hun.
"Den selvsammenligning gjorde altid ondt, fordi jeg følte, at jeg som atlet burde tabe mig hurtigere end de fleste andre. Jeg var i træningscenteret hver dag, så den tanke føltes ikke for urealistisk."
"De fleste uger føltes som den foregående uge, og vægten forsvandt ikke over natten, så det var en smule nedslående."
Osaka har oven på mentale udfordringer og graviditet haft svært ved at vende tilbage til sit tidligere niveau og hun ligger i øjeblikket nr. 59 på verdensranglisten.