Tidligere verdensetter Naomi Osaka sætter dato på comeback efter fødsel
Det siger hun onsdag i et interview med det amerikanske medie ESPN.
Den 25-årige japanske stjernespiller fødte datteren Shai i juli og har ikke spillet siden september 2022.
Da spillede hun i Pan Pacific Open i den japanske hovedstad, Tokyo.
Adspurgt om hun vil være at finde i Melbourne, hvor Australian Open spilles, ved starten af næste år, svarer Osaka "ja".
Hun uddyber, at hun har planer om på ny at deltage i kvindernes tennistour næste år.
"Det er helt klart flere turneringer, end jeg plejede at spille," siger Osaka.
Osaka toppede verdensranglisten i 2019 og er nu placeret som nummer 603.
"Jeg kender ikke niveauet, og jeg tror, jeg er nødt til at gå til det med forsigtighed, så jeg som minimum lægger op til en rigtig god afslutning på året," siger Osaka.
Hun har vundet Australian Open i henholdsvis 2019 og 2021 og US Open i henholdsvis 2018 og 2020.
Danske Caroline Wozniacki har også for nylig gjort comeback efter at have født to børn.