Tiende nederlag i træk for Aalborg mod Barcelona
Det kan være sin sag at skulle op mod mægtige FC Barcelona, og onsdag aften måtte de storsatsende norjyder igen lægge ryg til et nyt nederlag mod FC Barcelona i håndboldens Champions League, denne gang med 33-39. Det betyder, at de spanske favoritter fører gruppen foran blandt andre Aalborg, der har fire point færre efter fem kampe.
Der var dog håb om en dansk overrraskelse, da de to hold gik til pause, hvor stillingen var 19-19 i en fyldt Gigantium. Men midtvejs i 2. halvleg begyndte Barcelona, at trække fra nordjyderne bl.a takket være Emil Nielsen, som stod en flot kamp mellem de spanske stæmnger.
Emil Nielsen havde ikke færre end ni redninger og stod med en redningsprocent på 39 og bagefter var han også god tilfreds med sin egen indsats. "Man kan godt sige, at redningerne i anden halvleg var forskellen. For vi har flere, end de har i anden halvleg", sagde Emil Nielsen til Viaplay.
Mens svenske Lukas Sandell blev Aalborgs topscorer med otte fuldtræffere, så havde nordjyderne ualmindeligt svært ved at dæmme op for franske Dika Mems og spanske Aleix Gomez, som blev noteret for henholdsvis otte og 11 mål.
Med seks point efter fem kampe indtager Aalborg Håndbold en foreløbig tredjeplads i seks-holds-gruppen, hvor de to øverstplacerede hold ryger direkte i Champions League-kvartfinalen.