Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tilskuer sparkede Arsenal-keeper i ryggen efter derby

Ramsdale blev overfaldet af en undskyldning for en fodboldfan kort efter pausefløjt.
Ramsdale blev overfaldet af en undskyldning for en fodboldfan kort efter pausefløjt.AFP
Derbyet mellem Arsenal og Tottenham søndag fik et uheldigt efterspil, da Arsenal-keeper Aaron Ramsdale blev sparket i ryggen af en tilskuer.

Umiddelbart skete der intet med den engelske landsholdsspiller, men episoden udløste en større omgang tumult mellem spillere fra de to hold samt sikkerhedspersonale, dommere og ledere.

Den blev dog forholdsvist hurtigt dysset ned, selv om blandt andet Ramsdale og holdkammeraten Granit Xhaka tilsyneladende gerne ville tilbage mod gerningsstedet for at diskutere videre.

Med hjælp fra blandt andre manager Mikel Arteta blev de dog ført ned til den anden ende af stadion for at fejre 2-0-sejren over Tottenham.

Kort inden sparket havde Ramsdale været i ophedet diskussion med Tottenhams brasilianske profil Richarlison, mens keeperen var på vej ned for at hente sin drikkedunk ved målet.

Det var i den forbindelse, at tilskueren stående på en bande sparkede Ramsdale i ryggen og derefter tog flugten tilbage op ad tribunen.