To måneder uden håndbold: Svensk stjerne misser VM's medaljekampe efter brud
Han blev skadet i onsdagens kvartfinale mod Egypten og bliver ikke klar til Sveriges semifinale fredag og finale eller bronzekamp på søndag.
Det oplyser Sveriges håndboldlandsholds hjemmeside.
Gottfridsson kom til skade med sin venstre hånd og måtte udgå allerede i første halvleg mod Egypten, og han blev kørt på hospitalet for at blive undersøgt.
Her viste røntgenbilleder, at hånden er brækket, og han kommer ikke til at spille håndbold de næste to måneder, lød dommen.
Det er en streg i regningen for Sverige. Flensburg-Handewitt-playmakeren har været en vigtig spiller for Sverige i ti år, og ved sidste års EM, som Sverige vandt, blev han kåret som turneringens mest værdifulde spiller.
Sverige møder Frankrig i semifinalen fredag klokken 21. Tre timer tidligere begynder semifinalen mellem Danmark og Spanien.