Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

To stjerneafbud gør Holger Runes vej til triumf lettere i Mexico

Ritzau
To stjerneafbud gør Holger Runes vej til triumf lettere
To stjerneafbud gør Holger Runes vej til triumf lettereProfimedia
To af de bedst rangerede spillere har meldt afbud til denne uges ATP-turnering i Acapulco, kort før de skulle i aktion i første runde.

Det mest prominente afbud står den spanske verdenstoer, Carlos Alcaraz, for.

Han skulle natten til onsdag dansk tid have mødt amerikaneren Mackenzie McDonald, men Alcaraz er på grund af en forstrækning i højre baglår ikke i stand til at stille op.

Det skriver ATP på sin hjemmeside.

Topseedede Alcaraz forværrede skaden i sidste uge i Rio de Janeiro, hvor han tabte en lang finale til briten Cameron Norrie.

"Jeg er virkelig ked af, at jeg ikke kan stille op her, men nu er det tid til at komme sig og være klar så hurtigt som muligt", siger Carlos Alcaraz ifølge ATP's hjemmeside.

Også Norrie har sendt et sent afbud til Acapulco på grund af træthed. Han var femteseedet i turneringen.

Fjerdeseedede Holger Rune, der natten til tirsdag dansk tid, spillede sig videre til anden runde i turneringen, stod til at møde Norrie i kvartfinalen, og dermed er danskerens vej til succes i Mexico blevet lidt lettere.

Holder seedningerne, skal Rune i semifinalen møde norske Casper Ruud, der er seedet som nummer to.

Alcaraz befandt sig i den modsatte del af lodtrækningen og kunne før sit afbud først blive Runes modstander i finalen.