Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tomasson vragede Nottingham-stjerne til landsholdet: Nu svarer han ikke på telefonen

Flashscore
Anthony Elanga sver ikke på Tomassons opkald
Anthony Elanga sver ikke på Tomassons opkaldNews Images LTD / Alamy / Alamy / Profimedia
En række svenske medier rapporterer at forholdet mellem den svenske landsholdstræner Jon Dahl Tomasson og Anthony Elanga bestemt ikke er det bedste efter at Tomasson vragede Nottingham Forest-stjernen til den svenske trup.

"Jeg har forsøgt at ringe til ham, men har ikke fået kontakt med ham", sagde Tomasson på et pressemøde mandag.

Ifølge TV 4 Fotbollskanalen skulle den 22-årige have droppet at deltage i det svenske holds afslutningsmiddag under den forrige samling i oktober. I stedet rejste han direkte tilbage til England.

Tomasson bekræftede den information, men han ville ikke sige noget om årsagen til Elangas middags-exit.

"Jeg tror ikke, jeg er den rigtige til at var på det spørgsmål. Det er bedre at spørge ham selv", sagde danskeren.

"Det, der sker internt på holdet, forbliver internt på holdet", tilføjede han.

Elanga har kæmpet med at få spilletid på landsholdet hele efteråret. I september fik han et par minutter i 3-0 sejren mod Estland, men i oktober var der ingen spilletid

Til de kommende landskampe er Elanga vraget. På spørgsmålet om det er mærkeligt, at han ikke har været i kontakt med Elanga, svarer Tomasson:

"Det er lidt mærkeligt, men det er ikke noget, vi kan gøre noget ved."

Sverige skal møde Slovakiet og Azerbadjan i Nations League under den kommende landsholdssamling.