Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Pogacar: Jeg er topmotiveret til at genvinde Touren

Ritzau
Topmotiveret Pogacar er topmotiveret til at genvinde Touren
Topmotiveret Pogacar er topmotiveret til at genvinde TourenRitzau
Motivationen er i top hos Tadej Pogacar, som i sommer blev overstrålet af danske Jonas Vingegaard i Tour de France.

Sloveneren kan ikke vente med at vende tilbage til det franske cykelløb, som torsdag præsenterede en bjergrig rute til næste års udgave. "Jeg er topmotiveret for at genvinde titlen", siger han ifølge AFP. "Jeg kan godt lide ruten. Det bliver et hårdt løb fra start med en hård første uge i Baskerlandet", lyder det fra Tadej Pogacar.

Pogacar var modsat Jonas Vingegaard til stede i Paris under torsdagens præsentation, og han konstaterede ved selvsyn de hårde strabadser, der venter rytterne.

Allerede i første uge skal feltet gennem Pyrenæerne, mens en svær dag med mere end 5000 højdemeter og en stejl enkeltstart er blandt højdepunkterne i den sidste uge. "Første uge bliver rigtig hård, men tredje uge bliver endnu hårdere. I kender mig. Jeg kan godt lide at angribe, men i Tour de France skal man være en anelse mere konservativ", lyder det fra Pogacar.

Efter at have vundet i 2020 og 2021 måtte han i år konstatere, at Jumbo-Vismas danske kaptajn var for stor en mundfuld på de sværeste bjerge.

Danskeren stiller efter alt at dømme op i løbet som forsvarende mester næste år, men der spekuleres også i, om den fremadstormende Vuelta a España-vinder Remco Evenepoel melder sin ankomst. "Det bliver virkelig sjovt. Jeg kan ikke vente til juli", siger Tadej Pogacar. "De hårde etaper tidligt i løbet gør det helt sikkert spændende. Så snart sneen smelter i Pyrenæerne, tager vi derhen for at rekognoscere dem."

Mens Pogacar blev slået i Touren, tog han revanche i årets sidste monument, Lombardiet Rundt, som han vandt. Vingegaard blev ved den lejlighed nummer 16.

Tour de France køres fra 1. til 23. juli 2023.

/ritzau/