Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Trængte FCN kommer tilbage på sejrssporet i Viborg

Ritzau
Trængte FCN kommer tilbage på sejrssporet i Viborg
Trængte FCN kommer tilbage på sejrssporet i ViborgProfimedia
Efter fem superligakampe i træk uden sejr hentede FC Nordsjælland søndag en tiltrængt en af slagsen med 2-0 i Viborg i runde 12.

I store dele af kampen havde et spilstyrende FCN-hold svært ved at åbne Viborgs kompakte defensiv, og derfor var kampen en chancefattig affære.

Alligevel gav overtaget pote i anden halvleg, hvor FCN sikrede sig de tre point med to lidt tilfældige mål.

Resultatet betyder, at FCN spiller sig tilbage i Superligaens topstrid, hvor holdet ligger nummer fire med 22 point.

Viborg ligger fortsat nummer ni med 12 point.

FCN kom angrebsivrigt ud til opgøret, og allerede efter ét minut var nordsjællænderne tæt på at få netmaskerne til at blafre, men kantspilleren Ibrahim Osmans afslutning blev reddet.

Gæsterne satte sig hurtigt på opgøret og truede konstant en lavtstående Viborg-defensiv med hurtig boldomgang og fikse driblinger.

Som halvlegen skred frem, fik Viborg spist sig mere ind i kampen og forsøgte at skabe chancer ved at slå masser af indlæg ind i feltet. Indlæggene savnede dog for ofte kvalitet.

Viborg - FC Nordsjælland Spiller-karakterer
Viborg - FC Nordsjælland Spiller-karaktererFlashare

Ti minutter før pausen var en evigt udfordrende Ibrahim Osman igen tæt på at bryde dødvandet, men ghaneserens afslutning gik forbi, og dermed endte en chancefattig første halvleg målløst.

Kampbilledet fortsatte efter pausen, hvor FCN var meget på bolden men havde svært ved at åbne et kompakt og hårdtarbejdende Viborg-hold.

Efter 65 minutter slog FCN alligevel kapital af dominansen, da holdet bragte sig foran på noget af en tilfældighed.

Midtbanespilleren Daniel Svensson løb dybt og hamrede et indlæg på tværs. Bolden ramte Viborgs midtbanespiller Jean-Manuel Mbom, der uheldigt styrede bolden ind i eget mål.

Syv minutter før tid lukkede Marcus Ingvartsen kampen med målet til 2-0. FCN vandt bolden langt fremme på banen og slog kontra. Efter en stikning scorede angriberen med en smule besvær.