Transfervinduet er lukket: Her er nogle af de største transfers fra januar-vinduet
Der er ingen tvivl om, at Chelsea har været den helt store spiller i det netop overståede transfervindue. London-klubben har hentet hele otte spillere for i omegnen af 2,5 milliarder kroner. De har blandt andet hentet ukrainske Mykhailo Mudryk, Malo Gusto og Joel Felix. På den sidste dag i transfervinduet slog de engelsk transferrekord, da de betalte i omegnen af 900 millioner kroner for VM-vinder Enzo Fernandez.
Et andet sted i London holder Premier Leagues tophold, Arsenal, til. De har generelt ikke gjort meget væsen af sig på transfermarkedet, men i de sidste dage af vinduet kom det frem, at de købte italienske Jorginho i Chelsea for cirka 100 millioner kroner.
Bayern München fører lige nu den tyske Bundesliga, men resultaterne har ikke været som forventet efter julepausen, hvor det er blevet til tre point i de tre første kampe. Klubben har derfor valgt at styrke defensiven ved at hente Joao Cancelo i Manchester City på en lejeaftale for resten af sæsonen. Angiveligt skulle der også være inkluderet en købsoption i lejekontrakten.
I slutningen af december blev det offentliggjort, at Liverpool købte hollænderen Cody Gakpo i PSV. Liverpool skulle dog kæmpe hårdt for at få fingrene i offensivspillere, da rivalerne fra Manchester United også var meget interesserede i ham. Liverpool vandt kampen, og nu venter de så på, at Gakpo får åbnet målkontoen. Den 23-årige angriber har indtil videre spillet fem kampe uden at score for Liverpool.
På transfervinduets sidste dag hentede Manchester United Marcel Sabitzer i Bayern München på en lejeaftale frem til sommer. Sabitzer kan få en stor rolle i United, da danske Christian Eriksen er blevet skadet og forventes ude i et par måneder.
Den spanske hovedstadsklub Atletico Madrid har hentet den karismatiske angriber Memphis Depay i FC Barcelona. Hollænderen var blevet til overs i Barcelona, hvor det i denne sæson kun er blevet til kampe under Xavi Hernandez. Nu skal Depay forsøge at score mål for Atletico Madrid de næste 2,5 år. Depay blev handlet for cirka 22,5 millioner kroner.
Everton kæmper for at overleve i Premier League, men det kan blive svært. Nu har klubben også solgt en af sine største talenter, Anthony Gordon, til Newcastle. Den 21-årige englænder skifter til Newcastle for cirka 300 millioner kroner.