Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tre ting vi lærte af Superligaens femte spillerunde

Simon Lindgren
Det gik som det plejer, når Silkeborg møder FCN.
Det gik som det plejer, når Silkeborg møder FCN.Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Superligaen er for alvor kommet godt i gang. For hver runde, der går, bliver vi klogere på holdene i landets bedste række. Her får du et indblik i tre af de ting, vi lærte i femte spillerunde.

FC Nordsjælland er ikke usårlige 

FC Nordsjælland og FC København havde gjort rent bord efter de første fire spillerunder, og begge mandskaber så ud til at være umulige at slå. Fredag var FCK da også overbevisende, da de med et halvt reservehold slog oprykkerne fra Hvidovre IF

FC Nordsjælland måtte se bort fra Ernest Nuamah, der sandsynligvis har spillet sin sidste kamp for Farum-klubben. Derudover sparede FCN også et par profiler i kampen mod Silkeborg, da de har en vigtig Conference League-kvalifikationskamp mod Partizan på torsdag. 

FC Nordsjællands Kaare Barslund
FC Nordsjællands Kaare BarslundBo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det gik dog ikke som håbet for FCN i ’El Plastico’-kampen mod Silkeborg. De mange unge Nordsjælland-spillere gjorde, hvad de kunne, men Silkeborg viste sig for stærke, og FCN tabte kampen med 2-0. 

Det rejser jo naturligvis et spørgsmål, om FC Nordsjælland kan holde til både at spille med i toppen af Superligaen og gøre sig gældende i Europa. Faktum er, at Silkeborg beviste, at FC Nordsjælland bestemt ikke er usårlige, som det ellers lignede i de første fire spillerunder.

Lyngby kan vinde trods profilafgang 

’De Kongeblå’ har måttet sige farvel til flere profiler. I de seneste uger har Lyngby både sagt farvel til forsvarstalentet Lucas Hey og den rutinerede angriber Alfred Finnbogason. I fjerde spillerunde fik de en lille lærestreg, da de gæstede Brøndby Stadion og tabte med 3-0. Det var derfor ikke til at vide, hvor holdet stod, da Randers kom på besøg søndag eftermiddag. 

Lyngby viste sig dog stærkt frem med stor fight, god organisation og kynisk effektivitet. Lyngby endte da også med at vinde kampen, og derfor ligger de lunt midt i tabellen. 

Lyngby BK-angriber Frederik Gytkjær
Lyngby BK-angriber Frederik GytkjærClaus Bech/Ritzau Scanpix

I seneste sæson leverede Lyngby et mindre mirakel, da de sikrede sig overlevelse i sidste spillerunde. De mange flotte resultater i foråret i seneste sæson ser ud til at fortsætte i denne sæson. 

Indtil videre er det blevet til syv point i fem kampe, og det er endda selvom holdet har solgt flere profiler. Lyngby kan dog miste endnu en profil, da midtbanespilleren Tochi Chukwuani er særdeles eftertragtet. En ting er dog sikkert, og det er, at Lyngby ikke giver op.

Nicolai Vallys er Brøndbys helt klare talisman 

Det har været en ujævn start på sæsonen for Brøndby IF, der drømmer om både Europa og medaljer. Med weekendens flotte udebanesejr over FC Midtjylland på 1-0 har Brøndby hentet ni point i de første fem kampe. Det er bestemt ikke alt, der har fungeret for Vestegnsklubben. Spillet med bolden har haltet og forsvaret har set skrøbeligt ud. Én ting, der dog har fungeret, har været Nicolai Vallys.

Nicolai Vallys
Nicolai VallysHenning Bagger/Ritzau Scanpix

Offensivspilleren har scoret i alle Brøndbys kampe, og han ligner en, der for alvor trives i den lidt ny rolle, som han har fået i denne sæson. 

Vallys blev matchvinder i weekendens kamp mod FCM og Brøndby-helten har fået en glimrende start på denne sæson. 

Man sidder generelt med fornemmelsen i Brøndbys kampe, at hvis der skal komme noget positivt i det offensive spil fra Brøndby, så skal Nicolai Vallys en fod med i spillet. I seneste sæson leverede Vallys seks mål og seks assists. Alt tyder dog på, at han når en endnu højere måltotal i denne sæson.