Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Trist Cristiano Ronaldo efter skuffelse mod Marokko: Min VM-drøm er slut

Ritzau
Trist Cristiano Ronaldo efter skuffelse mod Marokko: Min VM-drøm er slut
Trist Cristiano Ronaldo efter skuffelse mod Marokko: Min VM-drøm er slutAFP
Cristiano Ronaldo sætter søndag for første gang ord på Portugals exit fra VM i Qatar. Det sker et døgn efter, at Marokko slog de portugisiske favoritter med 1-0 i kvartfinalen.

"At vinde et VM for Portugal var den største og mest ambitiøse drøm i min karriere. Heldigvis vandt jeg mange internationale titler, men at sætte vores lands navn på verdens største titel var min største drøm, skriver den 37-årige fodboldstjerne på Instagram.

Ronaldo, der startede på bænken mod Marokko, lægger op til, at det formentlig var hans sidste chance for at vinde VM. Qatar-slutrunden var portugiserens femte VM-turnering.

"Jeg kæmpede for det. Jeg kæmpede hårdt for denne drøm", skriver portugiseren, der senere i opslaget konstaterer: "Desværre sluttede drømmen i går".

Cristiano Ronaldo er 41 år gammel, når næste fodbold-VM afholdes i 2026. I 2016 var han med til at vinde EM med Portugal.

Det er uvist, hvor han fortsætter karrieren, da han i november fik ophævet sin kontrakt i Manchester United, efter at han havde lavet et interview, der var kritisk over for klubben.