Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tysk håndbold-legende gør sensationelt comeback i en alder af 49 år

Svend Bertil Frandsen
Tysk håndbold-legende gør sensationelt comeback i en alder af 49 år
Tysk håndbold-legende gør sensationelt comeback i en alder af 49 årProfimedia
Ikke færre end 11 år efter han spillede sin dengang uigenkaldelige sidste håndboldkamp, genoptager den tyske målmands-legende Henning Fritz nu karrieren i en alder af 49 år.

Det er den italienske Serie-A klub SSV Bozen, der har givet Fritz muligheden for et usædvanligt comeback i en fremskreden alder grundet personalemangel. 

Eftersom klubbens førstevalg på målmandsposten, Christophoros Nungovitch, er blevet indkaldt til African Cup, har klubben valgt at give den ellers pensionerede Fritz en chance for igen at vise formatet mellem stængerne.

For to år siden genoptog han også for en kort stund karrieren, da Flensburg-Handewitt hentede ham ind på en kort aftale resten af sæsonen i 2021 efter at klubbens førstemålmand, Benjamin Buric var blevet skadet. 

Fritz begyndte karrieren i Magdeburg, hvor han spillede 12 år, inden han fortsatte i THW Kiel (2001-2007) og derefter skiftede til Rhein-Neckar Löwen, hvor han spillede ind til sit karrierestop i 2012.

Henning Fritz fik landsholdsdebut i 1994 og nåede at spille 235 kampe for Tyskland. Således var han også en del af holdet, der vandt EM-guld i 2004, inden det blev til OL-sølv samme år og senere VM-guld i 2007.