Tysk landstræner uddeler hård kritik efter nederlag i VM-generalprøve mod Island
Selv om det blot var en generalprøve var der stor skuffelse i den tyske lejr over nederlaget. '
Det var første gang, at den islandske træner stod over for sine landsmænd som landstræner for Tyskland, og Gislason var bestemt ikke tilfreds med nederlaget.
"Vi tabte mod en nation, som formentlig ikke har styrken til at komme i Top 6 ved VM".
Men Gislason var især utilfreds med den tyske trups yngste spiller, Juri Knorr, den 22-årige playmaker fra Rhein Neckar Löwen, som ellers har haft en forrygende sæson i Bundesligaen og scorede seks mål mod Island.
"Knorr spillede en meget god kamp - i 40 minutter," sagde Gislason, og uddybede: "Men han laver utroligt dyre fejl i angrebet. Han laver mange tekniske fejl i slutfasen."
Tyskland spiller igen mod Island søndag eftermiddag i Hannover, hvor der ventes 10.000 tilskuere. Tyskland spiller deres første kamp i VM-slutrunden på fredag mod Qatar.