Tysk langrends-chef med drastisk forslag: Skær ned på antallet af nordmænd i World Cuppen
"Vores sport er ved at blive kedelig og løsningen er at vi må have de fire bedste fra hver nation til start i stedet for. Det vil også gøre konkurrencerne nemmere at forstå. Den ene weekend har Norge otte i starten, den næste har de 10 og så 12. Det er ikke til at forstå for de fleste", siger han til den norske avis VG.
Tyskeren, der selv tidligere har deltaget ved VM, var meget desillusioneret over at se resultatlisterne fra Lillehammer for blot få dage siden, hvor ni ud af de ti bedste løbere i den individuelle klassiske 10 kilometer fredag var fra Norge.
Samtidig var otte af de ti bedste løbere også fra Norge, da man søndag arrangerede 20 km klassisk fællesstart søndag.
"Det bliver kedeligt. Det bliver næsten som nationale konkurrencer for Norge. Og så behøver du ikke otte eller 12 atleter fra én nation. Det øger også omkostningerne i sporten. Hvis vi reducerer kvoten, vil der være færre udgifter, og du øger underholdningsværdien af produktet", hævder Schlickenrieder.