Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tysk venstrefløj inden gruppefinale: "Danmark er ikke uovervindelige"

Simon Lindgren
Antje Döll tror på, at tyskerne kan drille Danmark.
Antje Döll tror på, at tyskerne kan drille Danmark.JOHAN NILSSON/TT NEWS AGENCY/TT News Agency via AFP
Det plejer at blive tæt og spændende, når Danmark og Tyskland brager sammen, og mandag aften kan byde på endnu et drama.

Mandag aften skal Danmarks gruppe i mellemrunden afgøres. Det er allerede sikkert, at det er Danmark og Tyskland, der går videre fra gruppen, men de to duellanter skal lige spille om, hvem der skal videre på henholdsvis første- og andenpladsen. 

Både Tyskland og Danmark sikrede sig en plads i kvartfinalen lørdag, og tyskerne har generelt gjort det godt ved slutrunden, hvor de har vundet rub og stub indtil videre.

Derfor ligger tyskerne lige nu nummer et, og det vil kræve en dansk sejr, hvis danskerne skal overtage førstepladsen.

Selvom Danmark er favoritter til kampen, så er der flere ting, der taler for, at det kan blive et spændende opgør. Tyskland har blandt andet slået Japan (31-30), som danskerne overraskende tabte til (26-27). Derudover er tyskerne fulde af selvtillid.

Den tyske venstrefløj Antje Döll ved, at det bliver en svær kamp mod Danmark, men hun tror heller ikke, at det er en umulig opgave.

"Danskerne er heller ikke uovervindelige,” siger Döll til det tyske medie Kicker

De tyske kvinder har levet op til forventningerne og sikret sig en plads i kvartfinalen, men de stiller sig ikke tilfreds endnu, og Antje Döll er da også klar over, hvad tyskerne skal gøre, når de skal spille de helt store kampe:

"Hvis vi vil klare os mod stærke hold som Danmark, er vi nødt til at udnytte vores chancer bedre og forbedre vores skudeffektivitet."

Danmarks gruppe bliver parret med Gruppe 1, som også skal afgøres mandag aften. Her kan Danmark møde enten Sverige, Montenegro eller Kroatien.

Kampen mellem Danmark og Tyskland spilles klokken 20:30, og du kan følge den her.