Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tyske mestre sænker Grabara og Wolfsburg i overtiden

Opdateret
Boniface blev sen helt for de tyske mestre.
Boniface blev sen helt for de tyske mestre.AFP
Victor Boniface sørgede med et sent sejrsmål for, at Bayer Leverkusen holder snor i topholdet Bayern München.

Bayer Leverkusen holder sig med fremme i topstriden i Bundesligaen efter en sen sejr over Wolfsburg.

Kampstatistik
KampstatistikOpta by Stats Perform

Det lignede længe uafgjort, men tre minutter inde i overtiden sikrede Victor Boniface de regerende mestre en sejr på 4-3.

I et tæt befolket Wolfsburg-felt endte bolden lidt tilfældigt hos nigerianeren, der drejede rundt om sig selv, før han sparkede bolden fladt ind i mål helt ude ved stolperoden.

Wolfsburg-keeper Kamil Grabara, der i sommer er kommet til fra FC København, kastede sig, men polakken nåede ikke ned til bolden.

Den vigtige scoring betyder, at Leverkusen i stedet for syv nu har ni point efter fire spillerunder. Dermed holder mesterholdet snor i duksene fra Bayern München, der topper tabellen med 12 point.

I sidste sæson gik Leverkusen igennem 34 runder i den tyske liga uden at tabe en eneste gang, men det er allerede sket i den nye sæson. For tre uger siden tabte man på eget græs til RB Leipzig.

Søndagens opgør mod Wolfsburg endte som lidt af en rutsjetur for de fremmødte Leverkusen-fans, der kunne se deres yndlinge komme bagud på et selvmål i kampens indledning.

Florian Wirtz og Jonathan Tah sørgede for en 2-1-føring efter en halv time, men frem mod pausen slog Wolfsburg til to gange ved Sebastiaan Bornauw og Mattias Svanberg, der gjorde det til 2-2 og 2-3.

Umiddelbart efter pausen headede Piero Hincapie Leverkusen på 3-3, inden Victor Boniface i overtiden sørgede for den store forløsning.

Wolfsburg havde ingen danskere på banen i opgøret. Joakim Mæhle var ukampdygtig med en skade, mens Jonas Wind sad på bænken i samtlige minutter.