United-legende skeptisk omkring Sporting-træner: Det føles lidt som ten Hag
Nyheden om portugiserens potentielle ankomst til Manchester er blevet varmt modtaget af klubbens fans, hvor den højt vurderede træner kan prale af et imponerende CV og har tiltrukket sig opmærksomhed fra andre Premier League-klubber tidligere på året.
Scholes sammenligner forløbet med det hysteri, der omgav Ten Hag, der kom til klubben efter et succesfuldt ophold i Ajax, som omfattede tre Eredivisie-titler og Champions League-semifinalen i 2019.
"Ruben Amorim - det føles lidt som Erik ten Hag, da han kom til Manchester United," sagde Red Devils-legenden, da han udtalte sig til "The Overlap Fan Debate".
"Jeg ved, at det er meningen, at han skal skrive under inden for de kommende dage og timer, men Sporting spiller mod Manchester City i næste uge og Arsenal i de næste tre eller fire uger - det kan være en chance for at give ham et interview og se, hvordan han håndterer medier, og se hvordan hans hold spiller."
"I England ser vi ikke meget portugisisk fodbold, så vi ved ikke for meget. Vi ser dem lidt i europæisk fodbold, og alle de ting, vi hører om ham, er gode - spændende fodbold, med tre i forsvaret og med meget boldbesiddelse - noget United ikke rigtig gør. Hvis han kommer ind for at gøre det, kunne det være spændende.", siger Scholes.
Tirsdag bekræftede Sporting, at de var blevet kontaktet af United, der havde udtrykt interesse i i at betale den 39-åriges frigørelsesklausul.