Uniteds kvinder flyttes over på kaserne: Mændene skulle bruge deres omklædningsrum

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Uniteds kvinder flyttes over på kaserne: Mændene skulle bruge deres omklædningsrum

Uniteds kvinder flyttes over på kaserne: Mændene skulle bruge deres omklædningsrum
Uniteds kvinder flyttes over på kaserne: Mændene skulle bruge deres omklædningsrumProfimedia
Renoveringen af ​​Manchester Uniteds træningskompleks tvinger klubbens kvindehold ind i en midlertidig kaserne. Det vil efter sigende være løsningen i lang tid fremover. Det skriver både The Athletic og The Guardian.

Tidligere i juni gik arbejdet i gang med at istandsætte Manchester United træningsanlæg. Ifølge klubben vil det koste 50 millioner pund.

Istandsættelsen tvinger nu angiveligt herreholdet ind dameholdets omkædningsrum og kvinderne skal nu derfor bruge en midlertidig kaserne. Arbejdet forventes at stå på i hele den kommende sæson. 

Sidste år afsluttede klubben arbejdet med at bygge faciliteter skræddersyet til dame- og akademiholdene. Det er disse faciliteter, som herreholdet nu skal bruge.

Manchester United skal ifølge The Guardian have overvejet flere alternative løsninger til kvindeholdet. Valget landede på, at de skulle bo på Carrington.

Flere af spillerne skal dog have været utilfredse med beslutningen og føler at de ikke bliver prioriteteret af klubben skriver The Guardian.

Flytningen for kvindeholdet kommer efter, at Uniteds medejer Sir Jim Ratcliffe, som er ansvarlig for klubbens strategi, indrømmede, at fokus på herresiden betød, at han endnu ikke var gået i detaljer med planerne for kvindeholdet.

"Vi har været temmelig fokuseret på, hvordan vi løser problemerne med førsteholdet i det miljø, og det har været temmelig fuldtid i de første seks måneder," sagde han. Ratcliffes beskrivelse af herreholdet som "førsteholdet" er ikke blevet godt modtaget i nogle kredse.