Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Van der Poel skal jagte hattrick med ekstra pres på sig i et indsnævret favoritfelt

Ritzau
Van der Poel skal jagte hattrick med ekstra pres på sig
Van der Poel skal jagte hattrick med ekstra pres på sigPhoto by ERIC LALMAND / BELGA MAG / Belga via AFP
Midtugens Dwars door Vlaanderen gjorde et indhug i favoritfeltet til søndagens mytiske cykelmonument Flandern Rundt.

De belgiske stjerner Wout van Aert og Jasper Stuyven er strøget fra startlisten grundet skaderne fra styrtet, mens danske Mads Pedersen, som også var med i styrtet, stiller til start i en lidt forslået udgave.

Det har gjort verdensmester Mathieu van der Poel til manden, som alle kigger efter. Også fordi sidste års vinder, Tadej Pogacar, ikke er med i år.

Som en af verdens bedste ryttere er Van der Poel vant til at leve med konstant pres, men baggrunden for det til årets Flandern Rundt ærgrer ham.

"Det giver mere pres på mine skuldre, og jeg kan altid bedst lide, når de dygtigste ryttere kan køre", siger han ifølge AFP.

"De ryttere (som styrtede i midtugen, red.) har forberedt sig på dette løb i månedsvis. Ingen kan lide at se sådan noget ske".

Der forventes omkring 750.000 tilskuere langs den 270 kilometer lange rute i Flandern. Rytterne skal undervejs forcere 17 hårde bakker og 18 brostensstykker undervejs.

29-årige van der Poel vandt løbet i både 2020 og 2022, mens han i både 2021 og 2023 blev nummer to.

I 2021 blev han spurtbesejret af danske Kasper Asgreen, da de to kom alene til mål sammen.

Flandern Rundt blev kørt første gang i 1913. Det er et af de fem såkaldte monumenter i cykelsporten, som er verdens fem største endagsløb.