Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Vendte nederlag til sejr: Danske ishockeytalenter åbner VM med overtidssejr

Ritzau
Vendte nederlag til sejr: Danske ishockeytalenter åbner VM med overtidssejr
Vendte nederlag til sejr: Danske ishockeytalenter åbner VM med overtidssejrProfimedia
Marius Kring Andersen blev den store helt, da Danmark søndag spillede sin første kamp ved U20-VM i ishockey.

Danmark mødte Ungarn og var bagud 1-2. Men en sen udligning af Kring Andersen sendte kampen ud i forlænget spilletid.

Her slog Kring Andersen til igen. Herlev Eagles-spilleren gjorde det til 3-2 og blev matchvinder.

Dermed fik de danske ishockeytalenter altså en god start på U20-VM, der spilles i norske Asker.

Danmark startede kampen med at komme foran 1-0 på et mål af Victor Sand, der til daglig spiller i Esbjerg Energy.

Men så fik Ungarn både udlignet og bragt sig foran, inden Marius Kring Andersen altså vendte kampen på hovedet igen.

Danmark skal frem mod lørdag spille yderligere fire kampe ved U20-VM. Næste kamp afvikles mandag, hvor Slovenien venter.