Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Verdensmester triumferer i københavnsk halvmaraton

Opdateret
Sawe løber over målstregen.
Sawe løber over målstregen.Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Den forsvarende verdensmester, Sabastian Sawe fra Kenya, vandt søndag Copenhagen Half Maraton i tiden 58 minutter og 5 sekunder.

Sawe slog på opløbsstrækningen verdensrekordholderen fra Uganda, Jacob Kiplimo, i spurten.

Kiplimo kom over målstregen fire sekunder efter Sawe, mens Isaia Lasoi fra Kenya kom i mål yderligere et sekunder senere.

De tre løbere kom samlet ind på opløbsstrækningen ved Parken på Østerbro, og her var det Sawe, der havde den bedste slutspurt i sig.

Jacob Simonsen blev bedste dansker i tiden 1 timer, 2 minutter og 18 sekunder. Det var kun 23 sekunder langsommere end den danske rekord på distancen.

Margaret Kipkembo var hurtigste kvinde på distancen, og med tiden 1 time, 5 minutter og 11 sekunder snusede hun til løbsrekorden i København, der for kvinder er tre sekunder hurtigere.

Sara Schou blev bedste danske kvinde med tiden 1 timer, 13 minutter og 18 sekunder.

For mændene var det undervejs på ruten Kiplimo, der havde holdt en høj fart.

Efter 15 kilometer skruede verdensrekordholderen for alvor op for tempoet, og derefter var det kun Sabastian Sawe og Isaia Lasoi, der kunne følge med.

Omkring kilometer 18 så det kort ud til, at Kiplimo var i krise, da Sawe og Lasoi i fællesskab skabte et lille hul til verdensrekordholderen.

Kiplimo kæmpede sig dog tilbage, og en kilometer fra mål var de tre løbere samlet til en spurtafslutning.

Den norske atletikstjerne Jakob Ingebrigtsen, der lørdag var blevet offentliggjort på startlisten, udgik cirka halvvejs på ruten.

Verdensstjernen fulgte med de forreste på den første halvdel, men netop som han som den første passerede ti kilometer, var kræfterne sluppet op, da han stoppede helt.

Han forsøgte efterfølgende flere gange at få gang i stængerne igen og gennemføre, men tanken var tom.

Ingebrigtsen vandt OL-guld på 5000 meter i Paris i 2024 og på 1500 meter i Tokyo i 2021. Desuden er han verdensmester på 5000 meter i 2022 og 2023. På 3000 meter er han verdensrekordholder.

Det var første gang, at han prøvede kræfter med de lidt over 21 kilometer.