Viktor Axelsen vinder French Open
Den stod på danskeropgør, da Viktor Axelsen og Rasmus Gemke mødte hinanden i finalen ved French Open søndag eftermiddag. Kampen endte med en sejr i to sæt til Viktor Axelsen med cifrene 21-14, 21-15.
Det er første gang nogensinde, at den danske verdensetter vinder Super 750-turneringen French Open.
Kampen startede ret jævnbyrdigt, men efter de første dueller, satte Axelsen tempoet og niveauet op og beviste, at han er den bedste i verden. Ved stillingen 13-3 i første sæt lignede det, at det kunne blive en afklapsning af Gemke. Rasmus Gemke fik dog reddet æren i første sæt og tabte kun 21-4.
Andet sæt blevet mere spændende, men da tingene skulle afgøres viste Axelsen igen klassen og vandt andet sæt med 21-14.
Det er den syvende turnering, som Viktor Axelsen trækker sig sejrrigt ud af i 2022, og han har blot tabt to kampe gennem hele året.