Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Vinder 7. kamp i træk: Herning trækker længste strå i topbrag og stryger alene i spidsen

Ritzau
Herning var for stærke for Aalborg Pirates i mandagens kamp
Herning var for stærke for Aalborg Pirates i mandagens kampBo Amstrup/Scanpix
Herning Blue Fox er alene i spidsen for Metal Ligaen efter sejren over Aalborg Pirates i mandagens topbrag i den danske ishockeyliga. Herning vandt 5-2 og snuppede dermed sin syvende ligasejr i træk.

Inden hjemmekampen lå Herning og Aalborg side om side i toppen, men nu er Herning på 92 point for 46 kampe. Aalborg har dog kun brugt 44 kampe på at nå sine 89 point.

Aalborg fik ellers den bedste start på kampen, da amerikaneren Trevor Gooch kort før udløbet på første periode scorede til 1-0.

Den føring holdt langt ind i anden periode, men i de sidste tre minutter vendte Herning 0-1 til 2-1.

Først udlignede Jakob Jensen, og da der resterede 14 sekunder, sørgede letten Andris Dzerins for midtjysk føring.

Da briten Brett Perlini tre minutter inde i tredje periode også gjorde det til 3-1, så det godt ud for Herning, men bare halvandet minut senere sørgede Jeppe Korsgaard for ny spænding med sin reducering til 2-3.

Efter 12 minutter kom Herning dog igen foran med to mål. Blot fem sekunder inde i et powerplay udnyttede canadieren Gordon Ballhorn overtallet til at score til 4-2.

Nu satsede Aalborg alt i håbet om et comeback, men det gav kun bagslag, da Hernings Mathias Bau Hansen i stedet scorede til 5-2 i et tomt mål med to minutter tilbage.

Tidligere mandag vandt Esbjerg Energy med 3-0 på hjemmebane over bundproppen Rødovre Mighty Bulls. Will Merchant blev dobbelt målscorer.'