Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Vingegaards Tour de France sejr har gjort Pogacar mere sulten end nogensinde, siger holdkammerat

Svend Bertil Frandsen
Tadej Pogacar før starten på 2. etape af Tour de France i Danmark
Tadej Pogacar før starten på 2. etape af Tour de France i DanmarkAnnegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix
George Bennet, Tadej Pogacar's loyale hjælper fra UAE Team Emirates, siger at nederlaget til Jonas Vingegaard sidste år i Tour de France har gjort sloveneren mere sulten end nogensinde i jagten på succes.

"At tabe Tour de France var det bedste, der kunne være sket. Det var et skelsættende øjeblik for os som hold", fortæller George Bennet til Velo News.

"Før vandt Pogacar på ren klasse. Men nu er Tadej og holdet nødt til at kigge på de små detaljer, materiellet, træningen og ernæringen. Jeg tror, det vil gøre os til et langt bedre hold", siger George Bennett.

Sidste år var UAE-hold hærget af sygdom og skader i Tour de France, hvor kun halvdelen af ​​holdet nåede til Paris. I år har Pogacar lavet lidt om på sin sæsonplan. Han kommer således ikke til at stille op i UAE-Tour, som køres senere denne måned, men begynder i stedet sin sæson i Europa på de spanske veje. 

"Tadej har lavet et par justeringer i kalenderen. Han er en rytter, der kan lide at prøve nye ting, så det gav mening at starte året i Jaén og Andalusien. Sæsonen bliver lang, så vores idé er at bygge den gradvist op til de største mål", siger UAE's sportsdeirektør Joxean Matxin Fernández.

På trods af nederlaget i Tour de France, kunne Pogačar glæde sig over sin mest succesfulde sæson siden han blev professionel, og han opnåede store sejre i Strade Bianche, Il Lombardia, en samlet sejr i i Tirreno-Adriatico ud over tre etape-sejre i Tour de France.