VM-hold præsentation – AUSTRALIEN: Kan australierne snige sig videre fra gruppespillet?
Australien kom til Qatar med et mål om at skulle gøre det bedre end de seneste VM-slutrunder, hvor det ikke er blevet til de helt store resultater. Australierne har nu deltaget ved de seneste fem VM-slutrunder (2006, 2010, 2014, 2018 og 2022). De deltog for første gang ved et verdensmesterskab tilbage i 1974.
Til VM i Tyskland I 2006 gjorde ”Socceroos” en aldeles flot figur, hvor de gik videre til ottendedelsfinalen, hvor de så tabte med 1-0 til Italien, der endte med at vinde turneringen. Siden da har der dog ikke været meget positiv at sige om Australien ved VM-slutrunderne. Inden VM i Qatar startede skulle vi helt tilbage til 2010 for at finde den seneste australske sejr ved et VM. Her vandt de over Serbien med 2-1.
Det australske landshold sikrede sig en plads ved slutrunden i Qatar ved at slå Peru i en straffesparkskonkurrence i den interkontinentale playoff-kamp. Selvom de ikke var overbevisende i deres kvalifikation, så har australierne en god mulighed for at videre fra gruppespillet, efter de slog Tunesien i anden gruppekamp.
Hvis de vil være sikre på at gå videre, så må de ikke tabe til Danmark i sidste gruppekamp.
Styrker
Landstræner Graham Arnold har ikke samme stærke og brede trup som tidligere trænere har haft.
Spillere som Tim Cahill, Jason Culina, Harry Kewell og Mark Bresciano har efterladt nogle store sko, der skal fyldes ud. Australierne har dog en spændende og ung gruppe spillere.
En af styrkerne hos Australien er blandt andet den dygtige FC København-målmand Mathew Ryan, som i en årrække har spillet på højt niveau og været en sikker sidste skanse i det australske bur.
Samtidig er midtbanen måske der, hvor de er stærkest. Aaron Mooy (32), Ajdin Hrustic (26) and Jackson Irvine (29) danner en fin trio på midten, hvor Mooy er den, der er trukket længst tilbage på banen og kan lægge de længere pasninger. Mens Irvine er en solid boks-til-boks-spiller og Hrustic har den kreativitet til at åbne et forsvar.
Hrustic er dog blevet blevet offer for en mere defensiv tilgang til slutrunden.
Svagheder
Australiernes største problem er helt klart at lave mål. Indtil videre har de scoret to mål i turneringen, hvilket blandt andet er flere end Danmark. Generelt set er det dog et hold, der ikke laver ret mange mål.
Holdets foretrukne angriber må siges at være Mitchell Duke. Selvom den 31-årige angriber blev matchvinder i kampen mod Tunesien, så er han ikke en spiller, der banker mål ind på samlebånd.
Derudover er det et relativt uprøvet hold, der ikke har særligt meget erfaring fra højeste niveau.
Den ideelle startopstilling
Ryan - Atkinson, Souttar, Rowles, Behich - Mooy – Goodwin, Irvine, McGree, Leckie – Duke.
Det er ikke helt til at vide, hvilken formation, som australierne spiller med.
I kampen mod Frankrig spillede de mest en 4-1-4-1, hvor det naturligvis var det defensive, der var fokuspunktet. I kampen mod Tunesien gjorde de det samme, dog med et lidt mere offensivt udtryk.
Der kommer højst sandsynligt ikke de store ændringer til kampen mod Danmark, hvor australierne må forvente, at danskerne kommer til at sidde på spillet og vil jagte sejren, mens Australien sandsynligvis kan nøjes med en uafgjort.
Går Australien videre?
Hvis man så på gruppen inden slutrunden, så ville de fleste nok mene, at det ville være Danmark og Frankrig, der ville nappe første- og andenpladsen i gruppen. Frankrig er allerede videre med to sejre, mens Danmark er tvunget til at slå australierne, hvis de skal have en chance for at gå videre.
Australien ligger nemlig lige nu på andenpladsen i gruppen, efter de vandt over Tunesien med 1-0. Derfor er det også sandsynligt, at Australien vil være tilfredse med en uafgjort og derfor ikke vil angribe kampen.
Gruppens anden kamp mellem Frankrig og Tunesien spilles på samme tid som Australien mod Danmark, så ingen af holdene kender udfaldet af gruppen endnu. Både Tunesien, Danmark og Australien har chancen for at gå videre sammen med Frankrig.
Spørgsmålet er om australierne går videre. Ifølge bookmakerne er Danmark klare favoritter til kampen, men danskerne har ikke vist samme fine spil som ved sidste års EM-slutrunde og står med ryggen mod muren.
De to hold var også i gruppe med hinanden ved VM-slutrunden i 2018, hvor kampen endte 1-1. Tilbage i 2018 gik Danmark videre, mens Australien røg ud i gruppespillet.