Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

VM-hold præsentation - PORTUGAL: Siger Cristiano Ronaldo farvel til VM med manér?

Mario Rui Ventura
VM-hold præsentation - PORTUGAL: Siger Cristiano Ronaldo farvel til VM med manér?
VM-hold præsentation - PORTUGAL: Siger Cristiano Ronaldo farvel til VM med manér?Profimedia
Det er ottende gang, at Portugal er med til en VM-slutrunde, og det er den sjette i træk siden VM i Sydkorea og Japan i 2002. Det er et tydeligt bevis på, at det portugisiske hold har været meget stærkt i de sidste 20 år, hvor det da også er lykkedes dem at vinde EM i 2016. Nogle peger på, at netop det portugisiske hold, som skal deltage ved slutrunden i Qatar, er det bedste portugisiske landshold nogensinde. Til trods for, at den største stjerne, Cristiano Ronaldo, er med til sin sidste VM-slutrunde.

Siden triumfen i Frankrig i 2016 har der dog ikke været meget at glæde sig over for portugiserne. Både ved VM i 2018 og ved EM i 2020 røg man allerede ud i ottendedelsfinalen mod henholdsvis Uruguay og Belgien. Det er da heller ikke uden problemer, at Portugal har fundet vej til Qatar. Efter et nederlag til Serbien på hjemmebanen Estadio da Luz i sidste spillerunde af VM-kvalifikationen, skulle Portugal ud i to play off-finaler mod Tyrkiet og Nordmakedonien.

Portugal ankommer til dette VM med Cristiano Ronaldo i sin karrieres efterår. Verdensstjernen har muligvis gang den værste sæson i sin karriere, hvor blandt andet uro uden for banen har kostet ham dyrt. Landstræner Fernando Santos har dog så meget talentfuldt råmateriale i truppen, at det er et meget stærkt mandskab, hvilket kan ses med Diogo Costa i målet, Cancelo og Nuno Mendes på de to backs, Bernardo Silva på midtbanen og Rafael Leão i angrebet. Desværre vil Fernando Santos mangle Diogo Jota, som er ude med en skade.

Cristiano Ronaldo mod Spanien.
Cristiano Ronaldo mod Spanien.Profimedia

Styrker

Portugal vil muligvis være det hold ved VM, der er stærkest på to back-positioner. I højre side er der João Cancelo (Manchester City) og Diogo Dalot (Manchester United) og på venstre side finder man Nuno Mendes (PSG) og Raphael Guerreiro (Borussia Dortmund). Fire profiler til kun to positioner. Det skal dog nævnes, at João Cancelo også kan dække venstre back, som han gør det i Manchester City.

Også på midtbanen er der masser af kvalitet. Bernardo Silva og Bruno Fernandes sætter dirigerer spillet, mens William Carvalho og Rúben Neves giver den nødvendige stabilitet. Derudover er der også Matheus Nunes (Wolverhampton), Otávio (FC Porto) og Vitinha (PSG) som også har masser af kvalitet.

Bernardo Silva og Bruno Fernandes
Bernardo Silva og Bruno FernandesProfimedia

Svagheder

Det nok svageste led på Portugal-holder er det centrale forsvar, der længe har været et problem i betragtning af den fremskredne alder for hovedpersonerne i de senere år, nemlig Pepe (39 år, FC Porto) og José Fonte (38 år, Lille). Til gengæld er Reúben Dias en profil i Manchester City, og ved dette VM kommer fansene nok til at se mere til det 19-årige stortalent António Silva fra Benfica. Men i betragtning af, at han aldrig har spillet for landsholdet, og grundet Pepes langvarige skade, kan Portugals centrale forsvar vise sig at være en af de største svagheder.

Også i angrebet kan der være tegn på svaghed. Landsholdet har ikke længere en lige så stærk offensiv som tidligere. André Silva og Gonçalo Ramos er gode spillere, men Cristiano Ronaldo må dog stadig anses som førstevalg.

Den ideelle startopstilling

Diogo Costa - João Cancelo, Pepe, Rúben Dias, Nuno Mendes – Otávio, Rúben Neves, Bruno Fernandes, Bernardo Silva – Rafael Leão, Cristiano Ronaldo.

Startopstillingen vil være direkte afhængig af, hvilken formation, som Fernando Santos vil vælger. Ser man på de 26 indkaldte spillere og med udtagelsen af både Gonçalo Ramos (Benfica) og André Silva (Leipzig), tyder alt på, at træneren vil være mere offensiv i sin tilgang. Derfor er det sandsynligt, at de starter med to angribere.

Det vil dog være en lidt anderledes 4-4-2-formation end den man tidligere har set fra Portugal, hvor de dygtige kantspillere som Nani, Ricardo Quaresma eller endda Cristiano Ronaldo terroriserede modstandernes backs.

Med en masse kvalitet og alsidighed på midtbanen, giver det Fernando Santos mulighed for at spille med den såkaldte diamant og vælge en mere defensiv midtbanespiller mellem Rúben Neves og William Carvalho, en mere dynamisk midtbanespiller, såsom Bruno Fernandes eller Bernardo Silva, og derefter med indvendige midtbanespillere, som han har gjort med Otavio.

På de to backs kan der måske være lidt usikkerhed om, hvem der skal starte. Det afhænger nemlig af, om João Cancelo skal spille i højre eller venstre side. Spiller han i venstre side, så bliver Diogo Dalot nok foretrukket på højre back. Det tyder dog på, at Cancelo skal spille i højre side, hvilket resulterer i, at Nuno Mendes vil husere på venstre back.

Flere tvivlsspørgsmål til startopstillingen

Der er flere tvivlsspørgsmål i de elleve i Portugal, særligt efter systemskiftet fra en 4-3-3 til tilbagevenden til 4-4-2 i diamant. Diogo Jota ville normalt starte inde, men grundet hans skade, så er det ikke utænkeligt, at formstærke Rafael Leão vil starte. Derudover er João Félix heller ikke helt op i gear.

På midtbanen synes alsidige Otávio at passe godt ind, da han også fik masser af spilletid i den sidste del af Portugals kvalifikation. Endelig er spørgsmålet, hvem der kommer til at være makker med Reuben Dias i midterforsvaret.

Rafael Leão i Nations League-kampen i Sevilla mod Spanien.
Rafael Leão i Nations League-kampen i Sevilla mod Spanien.Profimedia

Hvordan kommer det til at gå?

Portugal er havnet Gruppe H, som er en virkelig tricky gruppe med Uruguay, Ghana og Sydkorea. Målet vil dog helt klart være endda være at gå efter førstepladsen i Gruppe H, så man sandsynligvis slipper for at møde Brasilien, og i stedet skal møde enten Schweiz eller Serbien.

Herefter begynder det også at se mere problematisk ud. En plads i kvartfinalen vil være godt, hvor modstandernes niveau også bliver bedre. Man skal dog bestemt ikke afskrive Portugal, som har dygtige spillere og evnerne til at skabe et stort resultat.