VM-hold præsentation - TYSKLAND: Ikke topfavorit, men alt er muligt
Ifølge deres egen opfattelse er Tyskland altid kandidater til at vinde titlen. Mellem 2002 og 2014 var tyskerne altid mindst i semifinalen og i Brasilien fulgte så kulminationen på et utroligt succesfuldt årti. Vidunderbarnet Götze scorede det afgørende mål i finalen mod Argentina med sit knæ.
Listen "1954, 1974, 1990", som har været omhyggeligt indstuderet i mange år, og som det tyske rockband Sportfreunde Stiller gerne omsatte til sangtekster, fik endelig en tilføjelse.
Tyskland og VM: Det virker simpelthen bare til at passe sammen som hånd i handske. De tyske ørne er et turneringshold og præsterer altid, når det betyder mest. Verdensmesterskabet i 2018 i Rusland og EM, som blev udskudt til 2021 på grund af Covid, ødelagde dog denne overbevisning.
Efter et åbningsnederlag mod Mexico tog holdet sig ikke rigtig sammen længere. 2018-truppen, som dengang blev trænet af verdensmesterskaberen Jogi Löw, blev allerede elimineret i gruppefasen. Det var en førstegangsoplevelse ved deres 19. turnering - indtil videre havde de altid overlevet den indledende runde. De tabte derefter 2-0 til England i ottendedelsfinalen ved EM.
I Qatar skal den negative spiral stoppes. I Qatar af alle steder. Næppe andre steder er verdensmesterskabet i ørkenen så kontroversielt som hos den tyske fanscene. Diskussionen om menneskerettighedssituationen bestemmer den offentlige diskurs. Boykotbannere kan jævnligt ses på tyske stadioner. Intet fodboldshow undgår emnet.
For et par uger siden ringede Uli Hoeneß til “Dobbeltpass” på Sport1. Et show, der betragtes som en institution i Tyskland. Den magtfulde eks-Bayern-chef tog en klar holdning og hævdede, at forholdene i-ørkenstaten kun ville blive bedre med et VM. Et udsagn, der dog nok vil være let at tilbagevise.
Svagheder:
Flick skal håndtere nogle skadesrelaterede fravær. Frem for alt fra Marco Reus´side. Nationens ulykkesfugl kunne ikke være med i Brasilien. Dengang, som nu, strejkede anklen. Særligt bittert er det for Flick, der forsøgte at installere den måske mest talentfulde tyske spiller i sin generation som en central krumtap i offensiven. Reus bibragte holdet den fornødne klasse til at transportere bolden effektivt og hurtigt fremad uden de store dikkedarer.
Timo Werner spillede også oprindeligt en vigtig rolle. Flick forsøgte at genopbygge den tidligere Chelsea-legionær som angriber. Werner passede godt ind i det nye system og var god til kombinationsspil mod tætpakkede modstanderforsvar samt hurtige kontraer.
Men det haltede stadig i forhold til at udnytte chancerne på holdet. Derfor fungerede Lukas Nmecha, der i højere grad er en klassisk centerforward, ofte som backup. Kort før turneringsstart blev begge angribere så alvorligt skadet.
Hverken Niclas Füllkrug eller Youssoufa Moukoko har endnu fået lov til at spille en kamp på det tyske landshold. Ikke desto mindre er de begge sikret en plads på flyet til Qatar. Füllkrug spillede med Werder Bremen i 2. Bundesliga sidste år, og i den nye sæson har han begavet Bundesligaen med ti mål.
Hverken Füllkrug eller Moukoko har heller hidtil været i stand til at opnå meget international erfaring. Det centrale angreb betragtes derfor som et svagt punkt, ligesom højrebacken gør det.
Siden den tidligere anfører Phillip Lahm afsluttede sin karriere efter finalen i Rio de Janeiro, har ingen spiller kunnet etablere sig påden ledige plads. Joshua Kimmich er på ingen måde fremragende som duelspiller og er derfor bedre placeret på midtbanen.
Jonas Hofmann fyldte posten med overbevisning, men hos Gladbach optræder han udelukkende som offensiv fløj. Med Dortmunds Niklas Süle som sandsynlig kandidat vil en trænet midterforsvarer formentlig overtage problemområdet.
En anden mulighed er Thilo Kehrer. Han har en vis grundhastighed, gode færdigheder på bolden og er en over gennemsnittet tackler. Han kan bruges på alle de fire bagerste positioner. En god spiller til Flicks foretrukne spillestil.
Flick har næppe fundet en endelig løsning endnu. Som den kontroversielle nominering af Lukas Klostermann beviser. Leipzig-forsvarsspilleren har kun spillet to konkurrencedygtige kampe i denne sæson. Ikke mere. To kampe, der tilmed er spillet for længe siden. Den 7. august spillede han alle 90 minutter mod VfB Stuttgart.
Herefter førte en ledbåndsskade i ankelen til et månedslangt fravær. Helt kort før VM var han kun på bænken i Leipzig. Han har alligevel fået lov til at tage med til Qatar.
Styrker
Joachim Löws gammeldags tilgang til tingene skulle ændres af Flick, som anses for at være mere moderne som type. Hans debut i Liechtenstein i september 2021 var ventet med spænding. Ville han spille med en tre- eller firebackkæde bagi? Hvilke spillere ville Flick satse på, hvordan ville han løse problemerne i forsvaret og i centrum af angrebet?
Kampen endte med en tynd 2-0 sejr. Miniputterne fra Liechtenstein udgjorde et reelt problemer for Tyskland. Det nye håb Jamal Musiala var dog en ledestjerne i et ellers blandet møde.
Musiala er kun 19 år gammel, men har været en af de vigtigste spillere i Bayern i ugevis. Han booster angreb efter angreb, er finurlig på bolden, har et godt øje for sine holdkammerater og ved også, hvor målet er.
Han er også en vigtig del af Bayern-blokken. Koordineringen mellem visse dele af holdet er unikt. Serge Gnabrys eller Leroy Sanés dynamiske spillestile komplementerer Kimmichs fremragende lange bolde og Leon Goretzkas generelt stærke tilstedeværelse.
Sidst men ikke mindst: Mario Götze er tilbage! Historien om den sidste målscorer er velkendt. Det formodede karriereskridt op ad stigen, skiftet til PSV Eindhoven, viste sig at være spot on. Den 30-årige spiller formentlig et par minutter. Og fungerer også som en sand talisman for DFB-holdet.
Men når alt kommer til alt, så bør Bayern-blokken med Leon Goretzka, Joshua Kimmich eller Man Citys İlkay Gündoğan stadig foretrækkes.
Ingen andre steder et så bredt udvalg, som han har på den centrale midtbane. Konkurrencen her kan gå hen at opildne stjernespillerne til præstationer af den højeste karat.
Den foretrukne start-11er
Neuer - Kehrer, Süle, Rüdiger, Raum - Kimmich, Goretzka - Gnabry, Musiala, Sané - Havertz
Hansi Flick kan godt lide at bruge et hybridsystem. I hans hidtidige 15 kampe som landstræner har situationen ændret sig frem og tilbage mellem en 4-2-3-1 og 3-2-4-1. Backspillerne har haft en vigtig rolle for landstrænerens idéer.
I egen boldbesiddelse bevæger den ene back sig langt frem, mens den anden slutter sig til de centrale forsvarsspillere.
Spilleren, der er faldet ned på bagerste linje, har for det meste været Thilo Kehrer. Den tidligere PSG-spiller har været i West Ham siden august. Selvom Kehrer ikke er en verdensklassespiller, har Hansi Flick holdt meget af ham og næsten altid stolet på ham.
Selvfølgelig er anfører Manuel Neuer på mål. Antonio Rüdiger, som har en lettere hofteskade, har stadig ikke været i stand til at tvinge østrigeren Alaba ud af start-11eren i Real Madrid, men den centrale forsvarsspiller, opflasket hos VfB Stuttgart, har stor fysisk tilstedeværelse og har leveret konsekvent gode præstationer gennem flere år.
Om Nico Schlotterbeck bliver brugt, afhænger i høj grad af, om trænerteamet ser Süle mest brugt i midterforsvaret eller længere ude. På nuværende tidspunkt, der ser det i øjeblikket ud til at være den sikreste mulighed at bruge Havertz som en falsk nier. Det kan udelukkes, at Füllkrug eller Moukoko kan blomstre op til at være kandidater til startelleveren i løbet af meget kort tid. I hvert fald til kampen mod Japan har Kai Havertz helt sikkert gode chancer.
Flicks sværeste beslutning
Det er svært at sige, hvem der får fortrinsret på venstre back. Robin Gosens blev ikke udtaget, hvilket Inter-spilleren ikke var særlig glad for. Der er ikke nogen, der for alvor har anbefalet sig i stedet for ham. David Raum spillede en fabelagtig sæson for TSG Hoffenheim sidste år. Han bidrog med løbestyrke og præcise indlæg.
Efter skiftet til RB Leipzig fandt han dog aldrig igen sin bedste form. Ikke desto mindre har Flick næsten altid stolet på ham. Freiburgs anfører Christian Günter fandt også vej til VM-truppen. Breisgau-klublegenden optræder ofte med intelligens over gennemsnittet i både offensive aktioner og defensive aktioner.
Den 29-årige kan også få turneringserfaring. Ved EM rejste han med landsholdet - men kampe fik han dog ingen af. Som nævnt ovenfor, så kunne West Hams Thilo Kehrer også besætte positionen i en nødsituation.
Fremtidsudsigterne
I 2024 vil en af de store fodboldturneringer for første gang siden sommereventyret 2006 finde sted i Tyskland. EM finder det vej til Forbundsrepublikken. I lyset af dette undlod Flick at udtage den aldrende verdensmester Mats Hummels (33) trods hans stærke form og foretrak at tage Armel Bella-Kotchap (20 år) fra Southampton FC me.
Udefra er det svært at sige, hvilken rolle den vigtige hjemmeturnering spiller hos DFB. Men én ting er sikkert: Tyskland er ikke favorit ved VM.
Holdet er stadig i gang med at finde sig selv, som de svage resultater i Nations League viser. Den eneste succes mod et tophold var 5:2 mod Italien i juni.
I åbningskampen mod Japan den 23. november er en sejr et must. Får tyskerne en anden start end i Rusland i 2018, kan de gå ind i den svære duel med udfordreren Spanien (27.11.) med momentum.
Sidste konkurrent i gruppe E er Costa Rica (01.12.). ottendedelsfinalen er obligatorisk for Tyskland. Set fra vores synspunkt virker semifinalerne inden for rækkevidde. At deltage i finalen - eller endda vinde VM - skulle ses som en overraskelse.
Tysklands VM-trup
Mål: Manuel Neuer (Bayern München), Marc-André Ter Stegen (FC Barcelona), Kevin Trapp (Eintracht Frankfurt)
Forsvar: Antonio Rüdiger (Real Madrid), Armel Bella-Kotchap (FC Southampton), Thilo Kehrer (West Ham), Matthias Ginter, Christian Günter (begge SC Freiburg), Lukas Klostermann, David Raum (begge RB Leipzig), Niklas Süle, Nico Schlotterbeck (alle Borussia Dortmund)
Midtbane: Ilkay Gündogan (Manchester City), Leon Goretzka, Joshua Kimmich, Thomas Müller, Jamal Musiala (alle Bayern München), Julian Brandt (Borussia Dortmund), Mario Götze (Eintracht Frankfurt), Jonas Hofmann (Borussia Mönchengladbach)
Angreb: Serge Gnabry, Leroy Sané (begge Bayern München), Kai Havertz (Chelsea FC), Karim Adeyemi, Youssoufa Moukoko (begge Borussia Dortmund), Niclas Füllkrug (Werder Bremen)