Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Vraget til VM, men dobbelt målscorer mod City! Brentford nedlagde Haaland & co i Manchester

Brentford´s Ivan Toney lavede to mål i i 2-1 sejren ude mod Manchester City
Brentford´s Ivan Toney lavede to mål i i 2-1 sejren ude mod Manchester CityAFP
Fire danske danskere kom i aktion lørdag eftermiddag, da Brentford takket være to mål af Ivan Toney skabte sensation ved at slå Manchester City på udebane 2-1.

Christian Nørgaard startede på bænken men Mads Roerslev, Mathias Zanka Jørgensen og Mathias Jensen var i startopstillingen, mens Mikkel Damsgaard var helt ude af truppen. 

City havde inden kampen ikke tabt hjemme i denne sæson og gik ind til kampen som tårnhøje favoritter mod Thomas Franks mandskab, der ikke havde vundet på udebane i denne sæson. Men det var Brentford, der åbnede kampen bedst og efter London-klubben allerede havde misbrugt to chancer for at bringe sig foran, lykkedes det endelig Ivan Toney, der forleden blev vraget til den engelske VM-trup, at stange gæsterne i front efter 15 minutter.

Brentford overrasker City
Brentford overrasker CityFlashscore

Derefter lagde City i vanlig stil et voldsomt pres på gæsterne og følte sig i flere situationer snydt for et straffespark, men kampens dommer vinkede afværgende. Det lignede en pauseføring til Brentford, men i halvlegens døende sekunder dukkede Phil Foden op og hamrede bolden op i nettaget til udligning.

Med en halv time igen kom Nørgaard på banen, og sammen med resten af Brentfords mandskab stod han med ryggen mod muren i en afslutning, hvor City kastede alt frem. City´s voldsomme pres skabte dog masser af plads for farlige kontraer, og det var netop på en af disse, at Toney sendte bolden i mål efter et fladt indlæg fra Josh Da Silva

Kort tid derefter havde Toney en chance til at lave hat-trick, men det blev ved 2-1 til Brentford, der dermed hoppede op på 7.pladsen mens City fortsat er to points efter Arsenal. Arsenal har spillet en kamp mindre.