Wales overvejer at skifte navn efter VM
Først så man Tyrkiet anmode om at de fremover kaldes for Türkiye, og nu er det altså waliserne, der overvejer et navneskifte. For det er den vej, som vinden blæser i Wales, siger den waliske, måske snart - cymruske - fodboldchef.
"Vi er en demokratisk organisation, og vi indfører ikke bare sådan en ændring fra den ene dag til den anden. Internationalt føler vi, at vi stadig har lidt at gøre, så vi fuldfører VM som Wales", siger Mooney til The Guardian.
Han uddyber sin pointe med, at det er sådan, de omtaler landets hold internt, uanset sportsgren, og at der er kommet en øget opmærksomhed på at anvende det walisiske sprog, som de fleste nok kender som en smule til den snørklede side, på national basis.
Problemstillingen blev især aktuel, da Wales i sidste måned blev trukket i samme EM-kvalifikationsgruppe som Tyrkiet, der netop har anmodet om at blive benævnt som Türkiye, hvilket er blevet godkendt, og dermed altså nu er det officielle navn.
Mooney udtaler i samme forbindelse, at man med et nyt navn også vil komme væk fra den alfabetiske liste over lande, når der er et arrangement som EM-lodtrækningen.
"Det er hyggeligt nok at sidde ved siden af Ukraine, som vi er blevet fine venner med, men vi vil gerne op at sidde ved siden af Tjekkiet (Czech Republic) og Kroatien (Croatia).