Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

White Hawks med tredje hjemmesejr i træk i et jævnbyrdigt opgør mod Rødovre

Christopher Frederiksen var på pletten igen for Frederikshavn White Hawks
Christopher Frederiksen var på pletten igen for Frederikshavn White HawksThomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Frederikshavn udnytter hjemmebanen og kravler op på 6. pladsen, mens Rødovre bliver isoleret i bunden af tabellen.

Mandag aften bød på et enkelt opgør i Metal Ligaen.

Hjemmeholdet fra Frederikshavn White Hawks tog imod gæsterne og bundproppen fra Rødovre Mighty Bulls.

Det var to mandskaber med formpilen i hver sin retning ovenpå fredagens resultater, hvor Frederikshavn i sikker stil slog Herning Blue Fox, og Rødovre på egen is blev nedsablet af rivalerne fra Rungsted Seier Capital.

Gæsterne er pressede, hver eneste gang de går på isen, hvis de skal have en realistisk mulighed for at nå slutspillet, når det tager sin begyndelse i marts måned.

Frederikshavn var på hjemmebane for tredje gang i træk, og med sejre i de to foregående kampe, havde flertallet af de 1037 tilskuere god grund til at have forventninger om en White Hawks sejr. Den endte de også med at få.

Det var dog gæsterne, der tog téten i en generelt jævnbyrdig kamp. Store Lasse Carlsen var gået med frem og kunne med sin første sæsontræffer bringe gæsterne på 0-1, som også var stillingen efter 1. periode.

Den midterste periode var også en lige affære, og den ene scoring, der faldt, medførte stor jubel i Spar Nord Arena. Fornem, individuel præstation af Sebastian Brinkman, der skabte balance i regnskabet inden den sidste periode.

Her var det hjemmeholdet, der skruede op for tempoet midtvejs i perioden. To hurtige scoringer af Christopher Frederiksen og finske Aleksi Halme, bragte Frederikshavn på vinderkurs, men det var ikke slut med spændingen i opgøret.

Lukas Bach Nielsen fik reduceret i powerplay, og med lidt over et minut tilbage på klokken, kunne målvogter William Rørth skøjte ud af Rødovre-buret, så Rødovre kunne trykke på med en ekstra markspiller på isen. Det var lige ved at bære frugt til sidst, men Tadeas Galansky og resten af Frederikshavn White Hawks kunne ånde lettet op og øge afstanden ned til dagens modstander til 16 points.