Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Xavi raser over dommer i Getafe-drama efter rødt kort: "Han var decideret pinlig"

Ritzau
Xavi raser over dommer i Getafe-drama efter rødt kort: "Han var decideret pinlig"
Xavi raser over dommer i Getafe-drama efter rødt kort: "Han var decideret pinlig"AFP
FC Barcelonas træner Xavi var tydeligt frustreret, da han talte med pressen efter en 0-0-kamp mod Getafe søndag.

Her fik storklubben en dårlig start på den spanske liga, da det ikke lykkedes at få bolden i mål.

"Vi havde chancer, men det lykkedes os ikke at udnytte dem", siger træneren til mediet DAZN ifølge Reuters.

Dommeren var under kampen på hårdt arbejde. Barcelonas Raphinha fik det røde kort, mens Getafes Jaime Mata fik sit andet gule kort og dermed rødt for en hård tackling.

Også Xavi selv fik rødt kort for at brokke sig.

"Hvis det er det produkt, som ligaen sælger, så er det pinligt. Det er budskabet i aften. Det har alle set, og det er ikke noget, som vi skal tie stille med. 

"Dommeren tillod alt mod os, udviste mig ved første chance og opfandt Gavis hånd på bolden. Deres tidsspile var også skammeligt."

"Det var dommeren, der fik det til at eskalere så meget. Det er, hvad det er", sagde han.

Der var masser af dramatik i kampen
Der var masser af dramatik i kampenProfimedia

Træneren er trods alt positiv over, at det lykkedes holdet at komme igennem med ti mand.

"Sidste år startede vi på samme måde, og se hvor vi endte. Jeg er glad, fordi vi spillede godt med ti mænd", siger Xavi med henvisning til titlen som spanske mestre.

Det er tredje sæson i træk, at Barcelonas udekamp mod Getafe slutter 0-0.

Andreas Christensen startede inde i Barcelonas midterforsvar, men blev skiftet ud i pausen.

Tidligere søndag tabte Villarreal på hjemmebane med 1-2 til Real Betis.

På mål havde Villarreal den danske U21-landsholdsmålmand Filip Jørgensen.

I den næstbedste række fik Martin Braithwaite fuld spilletid, da nedrykkeren Espanyol ude spillede 1-1 mod Albacete.

Den danske landsholdsspiller har ellers haft en turbulent opstart til den nye sæson, da han angiveligt ønsker sig væk fra klubben.